C h a m p a g n e o r d b o g

Alkoholisk gæring

Gær omdanner sukker til alkohol og kuldioxid. Den første alkoholiske gæring omdanner druemosten til vin.

Appellation / AOC / AOP

Den beskyttede oprindelsesbetegnelse for Champagne. Kun vin fra det afgrænsede Champagneområde, fremstillet efter reglerne, må bære navnet Champagne.

Assemblage

Sammenstikning eller blending af vine fra forskellige druer, parceller, landsbyer og/eller årgange for at skabe den endelige cuvée. Et kernebegreb i Champagne.

Autolyse

Nedbrydning af døde gærceller under lagring på bundfald. Bidrager med kompleksitet, cremet tekstur og aromaer som brioche og toast.

Barrique

Et mindre træfad, typisk på 225 liter, til gæring eller modning af vin. Trætype, alder og ristning kan påvirke vinen.

Bee Friendly

Mærkningsordning for landbrug med krav til beskyttelse af bier og andre bestøvere samt mere skånsom dyrkningspraksis.

Blanc de Blancs

Champagne fremstillet udelukkende af hvide druer, hovedsageligt Chardonnay. Ofte mere rank, frisk og kalket i udtryk.

Blanc de Noirs

Champagne fremstillet af blå druer alene, altså Pinot Noir og/eller Meunier, men presset som hvid vin. Ofte mere fyldig og vinøs.

Brut

Den mest almindelige sødmegrad i Champagne. Tør, men ikke uden dosage. Dosage-niveauet følger appellationens kategorier.

Brut Nature / Pas Dosé / Dosage Zéro

Champagne med meget lav eller ingen tilsat dosage efter dégorgement. Ofte mere nøgen, direkte og syrepræget i stilen.

Cahier des charges

Det officielle regelsæt for appellationen Champagne. Her fastlægges blandt andet geografi, druesorter, produktionskrav og lagringstider.

Champagne de vigneron

Champagne fra en vinbonde under eget navn. Fremstillingen kan ske på ejendommen eller med hjælp fra et kooperativ.

Chardonnay

Hvid druesort, der ofte giver Champagne friskhed, citrus og florale noter. Den vigtigste drue i blanc de blancs.

Coquard-presse

Den klassiske vertikale champagnepresse, hvor hele drueklaser presses under en stor presseplade. Giver mulighed for langsom og skånsom presning.

Cru

I Champagne betegner et cru en vinlandsby eller vinkommune. Bruges blandt andet til at beskrive druernes oprindelse i en assemblage.

Cuvée

Betegnelse for en given vin eller et udvalgt blend. Ved presning i Champagne bruges ordet også om den første mostfraktion, før taille.

Dégorgement

Degorgering; fjernelse af bundfaldet fra flasken efter remuage.

Dégorgement à la volée

Manuel degorgering uden at fryse bundfaldet i flaskehalsen. Flaskens tryk skubber bundfaldet ud, når flasken åbnes.

Demi-Sec

Sødmegrad med 32–50 gram sukker pr. liter i den færdige Champagne. En tydeligt sødere stil.

Dosage

Tilsætning af liqueur d’expédition efter dégorgement for at justere vinens endelige balance og eventuelle sødmegrad.

Extra Brut

Meget tør Champagne med 0–6 gram sukker pr. liter i den færdige vin.

Extra Dry

Sødmegrad med 12–17 gram sukker pr. liter i den færdige Champagne. Trods navnet er den sødere end Brut.

Foudre

Stort træfad til gæring eller modning af vin, ofte i eg. Størrelse og alder påvirker kontakten med træ og ilt.

Grand Cru

Historisk betegnelse for udvalgte vinlandsbyer i Champagne. En Grand Cru-champagne fremstilles udelukkende af druer fra landsbyer med denne betegnelse.

Gyropalette

Maskine, der drejer og hælder mange flasker samtidig under remuage. Samler bundfaldet i flaskehalsen, så det kan fjernes ved dégorgement.

HVE / Haute Valeur Environnementale

Fransk miljøcertificering af landbrug med krav til biodiversitet, plantebeskyttelse, gødskning og vandforbrug.

Inox

Fransk betegnelse for rustfrit stål. I Champagne bruges inox-tanke ofte til gæring og opbevaring af grundvin.

Kapsel

Den lille metalplade oven på champagneproppen, også kaldet plaque de muselet. Beskytter proppen mod trådnettet og er et populært samlerobjekt.

Kimmeridgisk mergel

Sedimentbjergart med både ler og kalk fra Kimmeridgien i sen Jura. Findes blandt andet under vinmarker i Côte des Bar.

Lies

Bundfald af døde gærceller. På dansk siger man ofte bundfald eller gærrester.

Liqueur de dosage / liqueur d’expédition

Den vin/sukker-blanding, der tilsættes efter dégorgement.

Liqueur de tirage

Blanding af vin, gær og sukker, som tilsættes før flaskning for at starte andengæringen i flasken.

Malolaktisk gæring

Bakteriers omdannelse af æblesyre til mælkesyre. Sænker vinens syre og giver ofte et rundere udtryk. Producenten kan vælge at gennemføre eller blokere processen.

Marc

En traditionel presseenhed på 4.000 kg druer i Champagne. Bruges til at angive forholdet mellem druevægt og udbytte af most.

Méthode champenoise

Den klassiske champagne-metode med andengæring på flaske. Betegnelsen er knyttet til Champagne; uden for Champagne anvendes normalt méthode traditionnelle.

Méthode traditionnelle / traditionel metode

Betegnelse for samme grundlæggende flaskegæringsprincip, når det bruges uden for Champagne.

Meunier

Blå druesort, der ofte tilfører Champagne frugtighed og rundhed. Også kendt som Pinot Meunier og en af områdets tre vigtigste druesorter.

Millésimé

Årgangschampagne. Fremstillet af druer fra én årgang, når producenten vurderer, at året fortjener det.

Most

Druesaft før den alkoholiske gæring. I Champagne opdeles mosten fra presningen blandt andet i fraktionerne cuvée og taille.

Muselet

Trådnettet, der holder champagneproppen på plads.

Non-vintage / Sans année / uden årgang

Champagne uden angivet årgang. Bygges typisk på flere årgange og reservevine for at skabe husstil og kontinuitet.

Parcel

Et afgrænset stykke vinmark. Parceller kan vinificeres hver for sig, så forskelle i jordbund og beliggenhed bevares.

Pinot Blanc

Hvid druesort i Pinot-familien, tilladt men sjælden i Champagne. Kan give blanc de blancs uden Chardonnay.

Pinot Noir

Blå druesort, der ofte giver Champagne struktur, kraft og dybde. Kan indgå i hvid Champagne, når druerne presses uden længere skalkontakt.

Premier Cru

Historisk betegnelse for udvalgte vinlandsbyer i Champagne. På flasken knyttes den til druernes godkendte oprindelse.

Prestige-cuvée

Producentens særligt udvalgte cuvée, ofte tænkt som husets flagskib. Typisk præget af nøje udvalgte vine og længere lagring.

Prise de mousse

Den andengæring i flasken, hvor boblerne dannes.

Pupitre

Traditionelt træstativ til remuage, hvor flaskerne gradvist drejes og vendes med halsen nedad.

Récoltant-manipulant / RM

Vinbonde, der fremstiller champagne af sin egen høst i egne lokaler og sælger den under eget navn. Forkortes RM.

Remuage

Omrystning/drejning af flaskerne for at samle bundfaldet i flaskehalsen.

Rosé d’assemblage

Roséchampagne skabt ved at tilsætte en mindre mængde rødvin til den hvide basevin. En metode, som er særligt tilladt i Champagne.

Rosé de saignée

Roséchampagne, hvor saften trækkes fra blå druer efter kontakt med skallerne. Skallerne giver farve og struktur.

Rosé des Riceys

Stille rosévin af Pinot Noir fra Les Riceys i Côte des Bar. Har sin egen beskyttede appellation og er uden bobler.

Sec

Sødmegrad med 17–32 gram sukker pr. liter i den færdige Champagne. Har mere sødme end Brut og Extra Dry.

Skalkontakt

Kontakt mellem druesaft og drueskaller, som kan tilføre farve, aroma og struktur. Bruges blandt andet ved fremstilling af roséchampagne.

Spécial Club

Årgangscuvée fra Club Trésors de Champagne i fælles flaske, godkendt ved to blindsmagninger. Privat udvælgelse, ikke en cru-klassifikation.

Sur lattes

Vandret lagring af flasker i kælderen under andengæring og modning. Beskriver flaskernes placering, mens sur lies beskriver vinens kontakt med bundfaldet.

Sur lies

Lagring på bundfald. Meget vigtigt for udviklingen af tekstur og kompleksitet i Champagne.

Taille

Den anden mostfraktion ved presning i Champagne. Fra 4.000 kg druer udgør den 500 liter efter de første 2.050 liter cuvée.

Terroir

Samspillet mellem jordbund, klima, topografi og menneskelig praksis. En nøgle til at forstå forskelle mellem producenter, landsbyer og parceller.

Tirage

Flaskning af basevinen med tilsætning af liqueur de tirage. Forbereder den andengæring i flasken, hvor Champagnens bobler dannes.

Vin clair / Basevin

Den stille basevin før andengæringen i flasken.

Vinifikation

Samlet betegnelse for arbejdet med at omdanne druer til vin, blandt andet presning, gæring og kælderbehandling.

Vinothèque / Œnothèque

Samling af ældre vine og årgange, bevaret som et vinarkiv. Hos nogle producenter opbevares flaskerne stadig på bundfald.

Vins de réserve

Reservevine fra tidligere årgange, der bruges i assemblage, især i non-vintage Champagne.

Viticulture Durable en Champagne / VDC

Champagnes miljøcertificering for vindyrkning med krav til blandt andet biodiversitet, markdrift, affald og klimaaftryk.

Ønolog

Vinuddannet fagperson med viden om dyrkning, vinfremstilling og kvalitetskontrol. Kan blandt andet arbejde med vinifikation og smagning.